Jeg er optaget af at gøre en forskel for de mennesker, jeg coacher. Det er vigtigt for mig, at min hjælp passer til dig, din situation og særlige problemstilling. Derfor bruger jeg også mange forskellige tilgange, så jeg rammer dit behov bedst muligt. I min tilgang er jeg altid lyttende, eftertænksom og søgende i de fortællinger, du kommer med. Coachingen er en succes, hvis du går fra vores samtale med nye og uventede perspektiver. Så du forstår dit problem og dine ressourcer på nye måder.
Mulige emner for samtalen kan være vanskeligheder i privatliv, konflikter, manglende motivation, afklaring, dilemmaer eller ønsker om forbedringer.
Som udgangspunkt er der ingen begrænsning på emner for samtalen. Dog er en coaching en hjælpeorienteret samtaleform og ikke terapi. Jeg er din sparringspartner, der hjælper med at holde fokus på det, der er vigtigt for dig. Du er dén, der skal i arbejdstøjet.
Jeg tilbyder 1:1 coaching, hvor jeg hjælper dig med at blive klogere på dig selv, en udfordring, et dilemma eller et ønske.
Jeg tilbyder også coaching og facilitering til grupper, særligt på arbejdspladser, hvor der er samarbejdsvanskeligheder, højt sygefravær, dårlig trivsel, for mange krav, vanskelig kommunikation, ufuldstændig forventningsafstemning eller et ønske om teamudvikling. Måske er du leder eller arbejdsmiljørepræsentant og har brug for assistance. Se også mit tilbud om proceshjælp til arbejdspladsen
Tlf.: +45 20 84 21 20
Mail.: kontakt@mitcoaching.dk
Adresse.: Stjernholmsgade 7B, st. 8700 Horsens