Coaching

1:1 coaching

I samtaler understøtter jeg din mulighed for at blive klogere på dig selv, på en udfordring, et dilemma eller et udviklingsønske. Vi vil sammen sætte fokus på dine ressourcer og erfaringer, så du kan få øje på ny indsigt og veje at gå.

Gruppecoaching

Jeg tilbyder samtaler med grupper på op til 5 personer. Det kan f.eks. være vanskelig kommunikation, konflikter, forventningsafstemning eller et ønske om udvikling. Det kan både være grupper med private relationer eller et team, der arbejder sammen.

Som udgangspunkt er der ingen begrænsning på emner for samtalen. Dog er en coaching en hjælpeorienteret samtaleform og ikke terapi. Jeg er din sparringspartner, der hjælper dig med at holde fokus på det, der er vigtigt for dig. Du er dén, der skal i arbejdstøjet.

Mulige emner for samtalen kan være vanskeligheder i privatlivet, parforholdet, konflikter med kolleger eller familie, manglende motivation, studieafklaring, at du er gået i stå i sit arbejdsliv, håndtering af konkrete dilemmaer eller ønske om en livsstilsændring.

Nogle gange vil en enkelt samtale være tilstrækkelig. Andre gange vil du opleve, at der kan være brug for flere samtaler

Jeg tilbyder coaching indenfor

Karriere, arbejdsliv & studie

Nogle gange kan man komme i tvivl om, man er på rette hylde. Eller om man skal bevæge sig i andre retninger. Her kan jeg hjælpe med at kaste lys på situationen og de tanker, der rører sig. Vi kan se på forskellige scenarier og udforske fremtiden sammen. Andre gange giver det mening af se på, hvad man er god til, drømmer om og hvordan man når derhen. Det kan også være konkrete problemstillinger eller dilemmaer i ens arbejdsliv, der driller eller tager for meget energi – en vanskelig opgave, en uløselig konflikt med en kollega eller et udviklingsønske.

Livsstil

Jeg har haft samtaler, der handlede om livsstil. Det har blandt andet været et ønske om en sundere livsstil, hvor vægten har været i fokus. Det kan også handle om, hvordan man kan få motion ind i sin hverdag. Eller hvis arbejdet fylder for meget, så det går ud over søvnen eller familielivet. Her kan jeg med spørgsmål udvide dit perspektiv og støtte dig i en positiv udvikling.

Ung

 Som ung er der mange krav og forventninger, samtidig med at man kan være vældig usikker på sig selv og på de valg, man står over for. Måske har man nogle forestillinger om sig selv og sin fremtid, som er vanskelige at komme i mål med. Det kan være over for venner, studie eller kæreste. Det er vigtigt for mig, at du som ung føler dig set, hørt og forstået i dét, du står i og oplever. Så kan vi sammen finde nye veje og handlemuligheder. Du kan blive klogere på dig selv, få mod og tro.

Familie

De indbyrdes forhold i familier kan kræve en særlig indsats. Vi har brug for andre mennesker omkring os og her er familien ofte de tætteste bånd. Men det er også her, at vi rører ved noget af det mest sårbare. Så det kan være en vanskelig balance at få relationerne til at fungere godt. Det kan være mellem fraskilte forældre, mellem voksne søskende eller mellem voksne børn og forældre. Man kan føle sig klemt mellem andre familiemedlemmer eller fastlåst i en bestemt rolle. Jeg kan støtte dig i at blive klogere på dig selv, dine handlingsmønstre og hjælpe dig med at stå bedre i de forskellige situationer og relationer.

Konflikt & kommunikation

Vi havner alle i en eller anden form for konflikt på et eller andet tidspunkt i vores liv. Nogle gange går det helt i hårdknude, eller vi kører fast. Det kan være i forhold til vores nærmeste eller måske en kollega eller en god ven, som man savner. Jeg kan hjælpe jer med at finde hinanden igen, få løst op for skuffelser og sårede følelser, vrede og fjendskab, hvis der er ønske og vilje dertil.

Ofte stillede spørgsmål

Coaching er en samtaleform, hvor jeg stiller dig spørgsmål, så du kan blive klogere på dig selv, din udfordring og dine muligheder. Du kan ”spille bold” op ad mig. Og jeg bestræber mig på, at du går beriget fra samtalen med en større afklaring, mod og tro på egne ressourcer.

Hvis det er en 1:1-samtale varer den typisk en time. Gruppesamtaler varer typisk 1½ time.

Man kan ikke få tilskud til coachingsamtaler.

Det er meget forskelligt. Nogle har brug for en enkelt samtale, hvor andre har brug for flere. Hvis du har brug for flere samtaler, vil jeg foreslå, at der går ml. 1-4 uger mellem samtalerne afhængig af problemstilling og omstændigheder.

Du kan kontakte mig på telefon, mail eller udfylde kontaktformularen her. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.

Du kan se priser her.

Hvis du går og tumler med noget i din hverdag, hvor du oplever dig kørt fast, forvirret eller handlingslammet, så kan coaching være noget for dig. Det kan også være, at du har brug for en udefra kommende person at sparre med. Eller måske har du brug for en, der vil lytte og som kan møde dig lige der, hvor du er.

Det er meget forskelligt. Nogle har brug for én samtale, andre har brug for 4-5 samtaler. Det kan også være en samtale med passende interval som et løbende supplement til din håndtering af hverdagens bump.

Jeg kører gerne til dig ved betaling for kørsel. Her følger jeg statens takster.

Jeg har naturligvis tavshedspligt. Som EMCC-certificeret coach er jeg forpligtet på at følge European Mentoring and Coaching Councils (“EMCC”) etiske kodeks. Læs mere om det her: EMCC-competences-framework

Kontakt

Tlf.: +45 20 84 21 20

Mail.: kontakt@mitcoaching.dk

Adresse.: Stjernholmsgade 7B, st. 8700 Horsens